Psalmus 118(33-48) [1]
118:33 (He) Legem pone mihi, Dómine, viam iustificatiónum tuárum: * et exquíram eam semper.
118:34 Da mihi intelléctum, et scrutábor legem tuam: * et custódiam illam in toto corde meo.
118:35 Deduc me in sémitam mandatórum tuórum: * quia ipsam vólui.
118:36 Inclína cor meum in testimónia tua: * et non in avarítiam.
118:37 Avérte óculos meos ne vídeant vanitátem: * in via tua vivífica me.
118:38 Státue servo tuo elóquium tuum, * in timóre tuo.
118:39 Ámputa oppróbrium meum quod suspicátus sum: * quia iudícia tua iucúnda.
118:40 Ecce, concupívi mandáta tua: * in æquitáte tua vivífica me.
118:41 (Vav) Et véniat super me misericórdia tua, Dómine: * salutáre tuum secúndum elóquium tuum.
118:42 Et respondébo exprobrántibus mihi verbum: * quia sperávi in sermónibus tuis.
118:43 Et ne áuferas de ore meo verbum veritátis usquequáque: * quia in iudíciis tuis supersperávi.
118:44 Et custódiam legem tuam semper: * in sǽculum et in sǽculum sǽculi.
118:45 Et ambulábam in latitúdine: * quia mandáta tua exquisívi.
118:46 Et loquébar in testimóniis tuis in conspéctu regum: * et non confundébar.
118:47 Et meditábar in mandátis tuis, * quæ diléxi.
118:48 Et levávi manus meas ad mandáta tua, quæ diléxi: * et exercébar in iustificatiónibus tuis.
Gloria omittitur
|
Psalm 118(33-48) [1]
118:33 (He) Herre, vis mig dine loves vej, * så vil jeg følge den helt og fuldt.
118:34 Giv mig indsigt, så jeg overholder din lov * og holder den af hele mit hjerte.
118:35 Før mig ad den sti, du befaler, * for den holder jeg af.
118:36 Vend mit hjerte til dine formaninger * og ikke til vinding!
118:37 Vend mine øjne bort fra løgn, * hold mig i live på dine veje!
118:38 Bekræft dit ord for din tjener, * så jeg må frygte dig.
118:39 Hold den hån, jeg frygter, borte fra mig, * for dine bud er gode.
118:40 Jeg længes efter dine forordninger, * hold mig i live i din retfærdighed!
118:41 (Vav) Lad din godhed nå mig, Herre, * og din frelse, efter dit eget ord,
118:42 Så jeg har svar til den, der spotter mig, * for jeg stoler på dit ord.
118:43 Riv ikke sandhedens ord ud af min mund, * for jeg sætter mit håb til dine bud.
118:44 Jeg vil holde din lov til stadighed, * evigt og altid.
118:45 Jeg kan vandre i åbent land, * for jeg søger dine forordninger.
118:46 Jeg vil tale om dine formaninger til konger * uden at blive til skamme.
118:47 Jeg opmuntres ved dine befalinger, * som jeg elsker.
118:48 Jeg løfter mine hænder mod dine befalinger, som jeg elsker, * og jeg grunder over dine love.
omit Glory be
|
Psalmus 118(49-64) [2]
118:49 (Zai) Memor esto verbi tui servo tuo, * in quo mihi spem dedísti.
118:50 Hæc me consoláta est in humilitáte mea: * quia elóquium tuum vivificávit me.
118:51 Supérbi iníque agébant usquequáque: * a lege autem tua non declinávi.
118:52 Memor fui iudiciórum tuórum a sǽculo, Dómine: * et consolátus sum.
118:53 Deféctio ténuit me, * pro peccatóribus derelinquéntibus legem tuam.
118:54 Cantábiles mihi erant iustificatiónes tuæ, * in loco peregrinatiónis meæ.
118:55 Memor fui nocte nóminis tui, Dómine: * et custodívi legem tuam.
118:56 Hæc facta est mihi: * quia iustificatiónes tuas exquisívi.
118:57 (Heth) Pórtio mea, Dómine, * dixi custodíre legem tuam.
118:58 Deprecátus sum fáciem tuam in toto corde meo: * miserére mei secúndum elóquium tuum.
118:59 Cogitávi vias meas: * et convérti pedes meos in testimónia tua.
118:60 Parátus sum, et non sum turbátus: * ut custódiam mandáta tua.
118:61 Funes peccatórum circumpléxi sunt me: * et legem tuam non sum oblítus.
118:62 Média nocte surgébam ad confiténdum tibi, * super iudícia iustificatiónis tuæ.
118:63 Párticeps ego sum ómnium timéntium te: * et custodiéntium mandáta tua.
118:64 Misericórdia tua, Dómine, plena est terra: * iustificatiónes tuas doce me.
Gloria omittitur
|
Psalm 118(49-64) [2]
118:49 (Zayin) Husk det ord til din tjener, * som du har givet mig at håbe på.
118:50 Det trøster mig i min elendighed, * for dit ord holder mig i live.
118:51 De overmodige spotter mig uden ophør, * men jeg viger ikke fra din lov.
118:52 Jeg husker på dine bud fra gamle dage, * og så finder jeg trøst, Herre.
118:53 Jeg er grebet af en glødende vrede * over de ugudelige, der svigter din lov.
118:54 Dine lovbud er blevet mine sange * i det hus, hvor jeg bor som fremmed.
118:55 Om natten husker jeg på dit navn, Herre, * og jeg vil holde din lov;
118:56 Sådan har jeg det, * for jeg overholder dine forordninger.
118:57 (Het) Herren er min lod, * jeg lover at følge dine ord.
118:58 Jeg trygler dig af hele mit hjerte: * Vær mig nådig efter dit ord!
118:59 Jeg har gennemtænkt mine veje, * og jeg vil rette mine skridt efter dine formaninger.
118:60 Uden tøven iler jeg * for at holde dine befalinger.
118:61 Ugudeliges bånd snærer mig, * men jeg glemmer ikke din lov.
118:62 Ved midnat står jeg op og takker dig * for dine retfærdige bud.
118:63 Jeg er ven med alle, der frygter dig, * og som holder dine forordninger.
118:64 Herre, din godhed fylder jorden, * lær mig dine love!
omit Glory be
|
Psalmus 118(65-80) [3]
118:65 (Teth) Bonitátem fecísti cum servo tuo, Dómine, * secúndum verbum tuum.
118:66 Bonitátem, et disciplínam, et sciéntiam doce me: * quia mandátis tuis crédidi.
118:67 Priúsquam humiliárer ego delíqui: * proptérea elóquium tuum custodívi.
118:68 Bonus es tu: * et in bonitáte tua doce me iustificatiónes tuas.
118:69 Multiplicáta est super me iníquitas superbórum: * ego autem in toto corde meo scrutábor mandáta tua.
118:70 Coagulátum est sicut lac cor eórum: * ego vero legem tuam meditátus sum.
118:71 Bonum mihi quia humiliásti me: * ut discam iustificatiónes tuas.
118:72 Bonum mihi lex oris tui, * super míllia auri et argénti.
118:73 (Ioth) Manus tuæ fecérunt me, et plasmavérunt me: * da mihi intelléctum, et discam mandáta tua.
118:74 Qui timent te vidébunt me, et lætabúntur: * quia in verba tua supersperávi.
118:75 Cognóvi, Dómine, quia ǽquitas iudícia tua: * et in veritáte tua humiliásti me.
118:76 Fiat misericórdia tua ut consolétur me, * secúndum elóquium tuum servo tuo.
118:77 Véniant mihi miseratiónes tuæ, et vivam: * quia lex tua meditátio mea est.
118:78 Confundántur supérbi, quia iniúste iniquitátem fecérunt in me: * ego autem exercébor in mandátis tuis.
118:79 Convertántur mihi timéntes te: * et qui novérunt testimónia tua.
118:80 Fiat cor meum immaculátum in iustificatiónibus tuis, * ut non confúndar.
Gloria omittitur
|
Psalm 118(65-80) [3]
118:65 (Tet) Du har handlet godt mod din tjener * efter dit ord, Herre.
118:66 Giv mig dømmekraft og kundskab, * for jeg stoler på dine befalinger.
118:67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, * men nu følger jeg dit ord.
118:68 Du er god, * og du handler godt, lær mig dine love!
118:69 De overmodige sværter mig med løgn, * men af hele mit hjerte overholder jeg dine forordninger.
118:70 Deres hjerte er sløvt af fedt, * men jeg glædes ved din lov.
118:71 Det var en lykke for mig, at jeg blev ydmyget, * så jeg kunne lære dine love.
118:72 Den lov, du har givet, er bedre for mig * end tusind stykker guld og sølv.
118:73 (Yod) Dine hænder skabte og formede mig, * giv mig indsigt, så jeg kan lære dine befalinger.
118:74 De, der frygter dig, ser mig og glæder sig, * for jeg sætter mit håb til dit ord.
118:75 Herre, jeg ved, at dine bud er retfærdige, * i din trofasthed ydmygede du mig.
118:76 Lad din godhed være min trøst * efter dit ord til din tjener.
118:77 Lad din barmhjertighed nå mig, så jeg må leve, * for din lov er min opmuntring.
118:78 De overmodige skal beskæmmes, for med urette krænker de mig, * men jeg grunder over dine forordninger.
118:79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, * dem, der kender dine formaninger.
118:80 Gid jeg helhjertet må følge dine love, * for at jeg ikke skal beskæmmes.
omit Glory be
|
Christus factus est pro nobis obédiens usque ad mortem, mortem autem crucis.
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
aliquantulum altius
Réspice, quǽsumus, Dómine, super hanc famíliam tuam, pro qua Dóminus noster Iesus Christus non dubitávit mánibus tradi nocéntium, et crucis subíre torméntum:
Et sub silentio concluditur
Qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Christ became obedient for us unto death, even to the death of the cross.
in secret
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
lower voice
Look down, we beseech thee, O Lord, on this thy family, for which our Lord Jesus Christ did not hesitate to be delivered up into the hands of wicked men, and to suffer the torment of the Cross.
Finish silently
Han, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen
|